Ved overfladebehandling forstås en modificering eller ændring af emnets overflade, med det formål at give emnet egenskaber som ikke kan opnås ved anvendelse af grundmaterialet alene.

Overfladebehandling omfatter således et meget bredt spektrum af processer, rækkende fra coating over kemiske (ex. Dampbehandling) og termokemiske behandlinger (ex. Karbonitrering og Nitrokarburering), til varmebehandling eller mekanisk deformation af overfladen. 

I princippet kan alle overfladebehandlinger som kendes fra massivt stål også gennemføres på komponenter fremstillet ved pulverpresning, dog med det forbehold at poresystemet i pulverpresset stål kan påvirke resultatet af behandlingen væsentligt.

Det kan derfor være nødvendigt at lukke poresystemet ved en passende forbehandling, før den egentlige overfladebehandling. Plastimprægnering eller dampbehandling er eksempler på mulige forbehandlinger.

I daglig tale anvendes termen overfladebehandling oftest om egentlige coatingmetoder, som foretages med det formål at forbedre emnets korrosionsbestandighed.

El-forzinkninger er en overfladebehandlingsproces , hvor stålemner påføres en korrosions-beskyttende belægning af zink ved galvanisk udfældning. Zinkbelægningens overflade efterbehandles med chromatering, som beskytter zinken mod korrosion, og bevarer zinkoverfladens udseende i nogen tid.

Zink er uædel i forhold til stål, og yder – under atmosfærisk brug – katodisk beskyttelse af stålet, selv hvor dette måtte være blottet som følge af mindre beskadigelser af zinklaget.

El-forzinkning kan opfattes som "standardprocessen" indenfor korrosionsbeskyttende coatings.

Forchromning/Fornikling udføres ofte hvor der ønskes en dekorativ overfladebelægning, som samtidig yder nogen korrosionsbeskyttelse. Belægningerne er imidlertid ædle i forhold til stål, og er der porer eller revner i belægningen, vil ståloverfladen ved fugtpåvirkning blive udsat for galvanisk korrosion.

Delta-MKS og Dacromet er eksempler på nyere typer af overfladebelægninger, som giver betydeligt bedre korrosionsbeskyttelse end den klassiske el-forzinkning ved samme eller mindre lagtykkelser.

Der er tale om sammenlignelige systemer, som omfatter en base-coat bestående af zink og aluminiumsflager holdt sammen af et anorganisk bindemiddel, samt en organisk top-coat, hvis opgave det er at beskytte base-coaten.

Belægningerne udfældes ikke galvanisk, processerne gennemføres som tromle-, dyppe- eller sprøjte-processer, hvilket sikrer en ekstrem høj og ensartet indtrængningsevne selv i dybe spalter og lignende. 

Ud over at yde en særdeles god korrosionsbeskyttelse, giver disse belægningstyper også overfladen bedre glideegenskaber, idet friktionskoefficienten reduceres betydeligt.

Zink-Jern er et andet eksempel på en nyere type overfladebelægning, hvor det udnyttes at det er muligt at forbedre korrosionsegenskaberne hos zink gennem tilsats af små mængder (0,4-0,6%) jern.

Zink-Jern udfældes alkalisk på stålemnerne.

Forbedringen af korrosionsbeskyttelsen (i forhold til klassisk el-forzinkning) beror primært på at jernet reagerer med kromatlaget og bidrager med en bedre vedhæftning, og dermed en bedre korrosionsbeskyttelse.

Det er vigtigt at understrege at man – uanset overfladebehandlingstype - normalt ikke kan forvente helt samme korrosionsbestandighed af det behandlede sinterstål, som den samme overfladebelægning giver på massivt materiale.

Dette skyldes bl.a. at sinterstålet grundet materialets porøse struktur har en betydeligt større aktiv overflade, som kan angribes af korrosion.